![]() translation below -> |
|
|
06. april 2011 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
|
At bruge sin hund til det den er skabt til, giver en utrolig indsigt i hundes måde at arbejde på og et utroligt tæt forhold til sin hund. For mig og mine hunde er det, når vi hyrder, vi lever mest. Det er ramme alvor for hunden og de dyr man hyrder på og bør derfor behandles med stor respekt. Det er ingen leg.
På denne side kan du læse, om de træningsmetoder jeg bruge, om kurser og hvilke muligheder der er for at konkurrere med sin aussie eller anden hyrdehund i hyrding. Jeg konkurrer med mine hunde i WEWASC – Western Europe Working Australien Shepherd Club, hvis konkurrenceprogram er ASCA´s hyrdehunde prøveprogram. Konkurrencer er på kvæg, ænder og får. De titler du opnår i Europa med din aussie er også anerkendt i Australian Shepherd Club of America. Prøverne er godkendt i Danmark af DKK, men der er ikke noget der endnu har afholdt nogen konkurrence her i landet. Vi håber snart at kunne afholde en sådan konkurrence. Jeg er Danmarks repræsentant for WEWASC og vil du gerne vide mere om WEWASC og hvordan man kommer til at konkurrere i klubben, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Det er også muligt at konkurrer med din hyrdehund i Border Collie Klubben. Her er det nogle andre færdigheder der ligges vægt på som fx et udløb, men det kan også trænes ind i en tæthyrdende hunderace.
Jeg har selv får og ænder, men har også et tæt samarbejde med andre hyrder, for hele tiden at udvikle mig selv og mine hunde.
Har du lyst til at gøre din aussie eller anden slags hyrdehund konkurrenceklar, instinktteste, træne eller har du spørgsmål ang. hyrdning, er du velkommen til at kontakte mig og jeg vil hjælpe dig, alt det jeg kan. Alle hyrdehunde racer er velkomne.
|
Dette Websted blev sidst opdateret 06. april 2011