Asca/Wewasc

Asca/Wewasc

Jeg tager til konkurrencer i WEWASC – Western Europe Working Austalian Shepherd Club, der afholder konkurrencer rundt omkring i Europa. WEWASC er medlem af ASCA – Australien Shepherd Club of America – og det er ASCA hyrdeprøver og ASCA uddannet dommere der bruges.

Der konkurreres på kvæg, ænder/gæs og får/geder. Der afholdes arena- og farmtrials.

Der er konkurrencer i Holland, Sverige, Tyskland, Østrig, Italien og Finland. ASCA hyrdeprøver er godkendt i Danmark af Dansk Kennel Klub, men foreløbigt er der ingen der har afholdt en konkurrence. Dette arbejdes der dog på sker i 2015, senest i 2016. Du kan se på planlagte konkurrencer på WEWASC´s hjemmeside.

http://www.wewasc.com/english/wtrial-index.html

Det er hovedsagligt Australian Shepherds der konkurrere i WEWASC, men alle andre hyrdehunde er også velkomne. Nederste på denne side kan du læse hvad de enkelte titler står for.
Her kan du se hvordan de baner der konkurreres på ser ud.

http://www.wewasc.com/Common/Courses.html

Har du spørgsmål vedr. konkurrencer, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan finde en liste over kommende konkurrencer her.

På ASCA´s hjemmeside kan du læse mere om ASCA og deres konkurrencer.

TITLER i Australian Sheperd Club of America (ASCA):


STD – Started Trial Dog

Første konkurrencetrin i en arena trial

OTD – Open Trial Dog

Andet konkurrencetrin i en arena trial

ATD – Advanced Trial Dog

Tredje konkurrencetrin i en arena trial

PATD – Post-Advanced Trial Dog

Kan opnås i alle tre dyregrupper (fx PATDs) ved at have en ATDs og derefter lave to bestået gennemløb med to forskellige dommere.
Der er ikke noget krav om bestemte baner.

ATD M – Advanced Trial Dog Multiple

Kan opnås i alle tre dyregrupper (fx ATD Ms) ved at bestå tredje konkurrencetrin to gange med to forskellige dommere på følgende baner A, B og tre ud af følgende 4 baner C, D, E, F.

ATD X – Advanced Trial Dog Exellent

Kan opnås i alle tre dyregrupper (fx ATD Xc) ved at bestå tredje konkurrencetrin to gange med to forskellige dommere på følgende baner A, B og tre ud af følgende 4 baner C, D, E, F med 100 point eller mere i hvert gennemløb.

WTCH – Working Trial Champion

For at opnå denne titel skal man have en titel på ænder/gæs, får/geder og kvæg på tredje konkurrencetrin.

WTCH M – Working Trial Champion Multiple

For at opnå denne titel skal man have en titel på ænder/gæs, får/geder og kvæg på tredje konkurrencetrin med to forskellige dommere på følgende baner A, B og tre ud af følgende 4 baner C, D, E, F.

WTCH X – Working Trial Champion Excellent

For at opnå denne titel skal man have en titel på ænder/gæs, får/geder og kvæg på tredje konkurrencetrin med to forskellige dommere på følgende baner A, B og tre ud af følgende 4 baner C, D, E, F med 100 point eller mere i hvert gennemløb.

OFTD – Open Farm Trial Dog

Først konkurrencetrin i en farm konkurrence. Kan opnås i alle 3 dyregrupper. En farmtrial skal afspejle det arbejde man laver på gården med sin hund og dyrene, så som sortering, ind og ud af diverse folde, penwork, op og ned af trailere, gennem fodbad m.m.

AFTD – Advanced Farm Trial Dog

Andet konkurrencetrin i en farm konkurrence. Kan opnåsi alle 3 dyregrupper. En farmtrial skal afspejle det arbejde man laver på gården med sin hund og dyrene, så som sortering, ind og ud af diverse folde, penwork, op og ned af trailere, gennem fodbad m.m.

RD – Ranch Dog

Hunden bliver bedømt for sit arbejde på et almindeligt arbejdssted af en jury.

RTD – Ranch Trial Dog

Ved en prøve situation bliver hunden bedømt på sit mark-, sorterings- og slusearbejde.

SDCH – Stockdog Champion

For at få denne titel skal man opnå følgende titler:
WCTH X
AFTD (på kvæg og en af de andre dyregrupper)
RTD på kvæg og får
PATD på kvæg og får

Det lille bogstav d, s, c står for ducks, sheep og cattle (ænder/gæs, får/geder og kvæg)

Fx STDsdc betyder ”Started Trial Dog” på både sheep, ducks og cattle

WEWASC (europæisk afd.), DWAS (hollandsk afd.), WASIC (italiensk afd.), FINASC (finsk afd.) og SWEDASC (svensk afd.) konkurrerer på ASCA baner med ASCA dommere i Europa. Man skal være medlem af ASCA for at få sine titler registreret og få diplomer.